Den gamle kirke på Havnevej.
1928-2018
Søndag 26. august 1928 blev metodistmenigheden i Strandby
officielt stiftet ved en festgudstjeneste. Før da var metodisterne
i Strandby, Jerup og Bollehede/Blæsbjerg en del af
Metodistkirken i Frederikshavn. Metodismens begyndelse i
området tog fart i 1880’erne med bl.a. afholdsmøder og søndagsskolevirksomhed i private hjem. I 1890’erne gik forskellige
kristelige foreninger sammen om at bygge et forsamlingshus
på kirkevej, som metodisterne senere overtog. Tilstrømning
til bønnemøder og ungdomsmøder var så stor, at der tit var
så overfyldt i kirkerummet, at petroloumslampernes flammer
dalede pga. iltmangel.
30’erne
Der var varme og inderlighed over møder og gudstjenester,
og begynderårene som ny menighed blev præget af en rig åndelig
tid med vækkelse, hvor menighedens medlemstal blev
fordoblet. Der blev holdt evangeliske møder i private hjem i
byen og arrangeret alsangs-stævner ved stranden og andre
steder, ofte sammen med Indre Mission.
40’erne
I krigsårene greb mørkelægning og spærretid ind i kirkens
arbejde, da man måtte sløjfe aftenmøder og koncentrere sig
om søndagsgudstjenesten. Strandbyfiskerne blev kendt for
deres indsats i modstandsbevægelsen, da mange var med til
at hjælpe jøder til Sverige med kutter.
50’erne
Menigheden voksede støt til efterhånden at blive en af de
største metodistmenigheder i Danmark, med et stort ungdoms-
og spejderarbejde. Man begyndte at tale om udvidelse
af pladsforholdene. Grundsten til en ny kirkebygning blev lagt
og ved hjælp af en utrolig offervillighed blandt menighedens
medlemmer lykkedes det at bygge for egne midler.
60’erne
Flaget strøg til tops 26. marts 1961, hvor den nye kirke på
Strandvej blev indviet. Et stort kvindearbejde, foruden Unge
Hjem og strenge- og sangkor var med til at holde hjulene og
udviklingen igang. Der blev bl.a. samlet ind til pibeorgel.
70’erne
Nogle af ungdomsoprørets aktionsformer satte spor i kirkens
arbejde, bl.a. med et fornyet fokus på 3. verdens problemer,
fredsbevægelse, kvindefrigørelse, menneskerettigheder og
forurening. Unge metodister blev udsendt som missionærer
til Congo og andre unge begyndte at gøre frivillig tjeneste
som 1 årsarbejdere. Den rytmiske musik vandt indpas i gudstjenesten
ved siden af salmesangen.
80’erne
Spejderne fik en vældig opblomstringsperiode, da man købte
en nedlagt landbrugsejendom i Søholt, kaldet Krogsholt og
indrettede det til spejdercenter. Mange timer med gode oplevelser
til følge blev brugt derude. Der blev også brugt energi
på at starte kristen lokalradio med interviews, andagter og
oplæsning for børn.
90’erne
Tiden var præget af fokus på forholdene for børne- og ungdomsarbejdet,
der resulterede i en stor udvidelse af lokalerne,
der stod færdig 28. maj 2006. Som noget nyt blev der
budt på kirkekaffe efter gudstjenesterne, som styrkede menighedens
fællesskab indadtil.
00’erne
Mange nye udadrettede aktiviteter tog form med åbne døre
ind til menighedens arbejde bl.a. gospelkor og café. Der blev
lagt vægt på undervisning og gudstjenstedeltagelse, målrettet
forskellige grupperinger. Retræte og stilhedsarbejde voksede
frem som hjælp til det personlige trosliv.
10’erne
Spejderne fik ny lege- og lejrplads ved navn “Farmen”, da
man købte et par gamle minkfarme og gjorde i stand. ActA,
en lille sattelitgruppe af unge fra Strandby samlede sig i Aalborg
som forsøg på at plante et nyt trosfællesskab i storbyen.
I Strandby oplevede menigheden et forstærket fælleskirkeligt
samarbejde bl.a. omkring skole/kirke- og flygtningearbejde.